Ilja Repint wu
| Ilja Repin | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
24. juli 1844 Tjuhujiv |
| Død |
29. september 1930 (86 år) Repino |
| Gravsted |
Sankt Petersborg |
| Bopæl |
Repino, Tjuhujiv |
| Barn |
Juri Repin |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Det kejserlige kunstakademiet (fra 1863) |
| Medlem af |
Det serbiske videnskabs- og kunstakademi (1907-1930) |
| Beskæftigelse |
Kunstmaler, essayist, billedhugger |
| Arbejdsgiver |
Højere Kunstskole |
| Elever |
Jacob Milkin |
| Kendte værker |
Pramdragere ved Volga, Religiøst optog i Kursk-provinsen, Zaporozje-kosakkernes brev til den tyrkiske sultan |
| Genre |
Portræt, genremaleri, historiemaleri |
| Bevægelse |
Realisme |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Ridder af Æreslegionen, Det kejserlige kunstakademiet |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. [ redigér på Wikidata ] | |
Ilja Jefimovitj Repin (russisk: Илья́ Ефи́мович Ре́пин, tr. Ilja Jefimovitj Repin) (født 5. august 1844 i Tjuguiv i Det Russiske Kejserrige, død 29. september 1930 i Kuokkala, Finland (nu Repino, Sankt Petersborg)) var en russisk/sovjetisk maler.
Repin var et kosakbarn og kom på Sankt Petersborg-Akademiet, som han gennemgik (1865—71) med glans, store medalje og rejsestipendium for Jairi Datter 1871. Studierne i udlandet, blandt andet i Rom og Paris, udviskede ikke de stærkt nationale træk i hans kunstnerpersonlighed. Burlaki (1873), med bådtrækkerne i melankolsk syngende optakt, vakte megen opmærksomhed; her træder allerede hans evne for karakteristik og sjæleskildring stærkt frem; efter den livfulde Kaféscene (1875) kom Ssadko i Havets Vidunderrige (1876), og i den følgende tid bryder det nationale element og forkærligheden for russiske emner helt igennem. Hjemkommen til Rusland sluttede Repin sig til den socialt oppositionelle "Vandreudstillingernes i Forening". Han fremdrager gerne gribende scener, ofte fra menneskenaturens natside. Emnets propagandamæssige virkekraft er ham ofte mere end den maleriske gennemførelse; hans teknik kan være glimrende, yderst omhyggelig i enkeltheder, Fremstillingen kras realistisk; skarp og levende robust i karaktergivning, lidt anekdotemæssig melodramatisk i anslaget; ikke mindst i de senere år skæmmedes hans kunst til tider af en tung og ufin kolorit. Malerisk allerede betegnende et "forældet" stade, lever Repins kunst videre som en af Ruslands ejendommeligste.
Hjemkommen fra sin udenlandsrejse 1873 malede han Pramdragerne på Volga, en flok i laser klædte mænd, gamle og unge, nedslidte, som en hed sommerdag drager en båd op mod strømmen. Der efter fulgte andre samtidsskildringer som Rekruttens afsked (1880), Den døende soldats hjemkomst (1883), Kirkelig procession (med en gendarm til hest, som baner vej for præsterne ved at slå omkring sig i folkemassen med en knudepisk, samme år) og Hjemkomst fra Sibirien (1884).
Stor opmærksomhed vakte den rædselsfulde skildring af Ivan den Grusomme myrder sin søn (1885). Den hellige Nikolaus forhindrer en henrettelse fulgte 1888. Med bred og robust humor skildrede Repin hvorledes Zaporogiska kosakker forfatter et groft svar på en skrivelse fra sultanen Muhammed IV. Repin havde med disse og andre værker stillet sig i spidsen for den unge afstandstagende kunstretning, Peredvizjnikerne, som stræbede mod en realistisk skildring og nationalt lynne. Til trods for, at han var professor ved akademiet, repræsenterede han oppositionen mod skønmaleri og formalisme. Han blev ungdommens leder og kunstnerlivets centrum. Han malede fortsat friske folkelivsbilleder, blandt andre: Aften i Ukraine (en kvinde danser i en stue fuld af bønder og musikanter), lavede tegninger til arbejder af Gogol, Tolstoj med flere og mange karaktersfulde og levende portrætter: Pisemskij, Garsjin, Stasov, Liszt, Rubinstein, Tolstoj (flere motiver, blandt dem Tolstoj ved ploven).
Indholdsfortegnelse
- 1 Senere liv
- 2 Udstillinger
- 3 Hædersbevisninger
- 4 Galleri
- 5 Litteratur
- 6 Eksterne henvisninger
Senere liv[redigér | redigér wikikode]
Repin blev 1892 professor ved Akademiet i Sankt Petersborg, men i løbet af 1890-erne frembrød nye retninger og nye kræfter i den russiske malerkunst, i begyndelsen af det nye århundrede fulgte af andre nye. Over for den kamplystne og radikale modernisme, som nu indtog højsædet, blegnede Repins realisme, og han trådte pludselig tilbage 1907. Repin udgav sine erindringer i 1901. De sidste leveår boede han under ulykkelige økonomiske kår i en villa ved Kuokkola (nu Repino) ved Den Finske Bugt. Blandt hans arbejder fra de sidste år bemærkes Den store høvding (Peter I til hest med tropperne som baggrund, udstillet 1910), Et møde i rigsrådet (stort repræsentationsmaleri) med flere.
Da Finland blev selvstændigt efter den russiske revolution valgte Repin at forblive i Kuokkala, som da kom under Finland, og han afslog flere tilbud om at vende tilbage til Rusland med henvisning til sin høje alder. Efter sin død fik Repin kultstatus i Sovjetunionen og betragtedes som en foregangsmand for den officielt påbudte socialistiske realisme.
Udstillinger[redigér | redigér wikikode]
Ilja Repin blev repræsenteret i den Russiske stats museum i Sankt Petersborg (kosakmaleriet, Tolstoj med flere) og især i Tretjakovgalleriet i Moskva. På Stockholmsudstillningen i 1897 (Allmänna konst- och industriutställningen på Lejonslätten på Djurgården) udstilledes Pramdragerne, Rekruttens afsked og en replik af kosakmaleriet. Han blev samme år medlem af Akademiet for de frie kunster.
Hædersbevisninger[redigér | redigér wikikode]
Efter vinterkrigen og fortsættelseskrigen tilfaldt Kuokkala Sovjetunionen og i 1948 fik byen navnet Repino til minde om Repin.
Galleri[redigér | redigér wikikode]
Ivan den Grusomme og hans søn Ivan på fredagen 16. november, 1581, 1870–1873
Ssadko i Havets Vidunderrige, 1876
"Muzhik med onde øjne", 1877, portræt af I.F. Radov, malerens gudfar.
Protodeacon, 1877
Æbler og blade, 1879
Portræt af Sophia Alekseyevna af Rusland, 1879
Aleksey Pisemsky, 1880
Zaporozje-kosakkernes brev til den tyrkiske sultan, 1880 — 1891
Portræt af Modest Mussorgsky, 1881
Portræt af professor Ivanov, 1882
portræt af Afanasy Fet, 1882
Party, 1883
Vladimir Stasov, 1883
Pavel Tretyakov, 1883
Malerens datter, 1884
Portræt af Dmitri Mendeleev, 1885
Storhertugenvælger sin brud, 1885
Portæit af Leo Tolstoy, 1887
Portræt af Anton Rubinstein, 1887
Saint Nicholas af Myra i Lycia, 1889
Portræt af Baronesse Varvara Ivanovna Ikskul von Hildenbandt, 1889
Portræt af Leo Tolstoy, 1893
Portræt af forfatter Alexander Zhirkevich, 1894
Bryllup mellem Nicholaj 2. og Alexandra Fyodorovna, 1894
Nicholaj 2. af Rusland (skitse), 1896
Portræt af Tolstoy i behagelig tøj, 1901
Det russiske Rigsraads Møde malet med Boris Kustodiev som assistent, 190
Konstantin Pobedonostsev (skitse), 1903
Aleksandr Sergejevitj Pusjkin Reciterer sit digt for Derzhavin, 1911
17 oktober 1905, 1906–1911
Portræt af Isaak Brodsky, 1913
Litteratur[redigér | redigér wikikode]
- Artistes russes. Élie Jefimowitsch Repin, Petrograd, 1894
- Norden, Ilga Jefimowitsch Repin, Wien, 1894, 1904
Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Ilja Repin - Ilja Repin i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926)
- Nordisk Familjebok, Uggleupplagan, bind 22 (1915), sp. 1424-1425; opslag: Rerpin (Rjepin), Ilja (Elias) Jefimovitj
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Ilja Repin
 | Stub Denne malerbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |  |
|